72177776
info@agroled.dk
Produktsortiment
LED Guide

Interview med en kunde der har skiftet til LED på alle hans traktorer

Hos AgroLED er vi jævnligt i kontakt med vores kunder. Vi har mange tilbagevendende kunder og kender de fleste særdeles godt. Derfor er det altid dejligt at høre fra dem og om de har været tilfredse med hele processen. Det bruger vi for at kunne optimere os selv bedst muligt. Derudover er det altid godt at få nogle nye input omkring nye produkter vi måske skulle overveje at sælge. I dag har vi et interview med Jakob Stentebjerg. Han har været kunde hos os helt fra start og har nu opgraderede alle hans 4 Fendt traktorer med LED belysning. Jakob driver sammen med en anden landmand Kustrup Margaard A/S som drives som et  konventionelt landbrug på 750 ha. I sædskiftet dyrkes der hvede, vårbyg, raps, hestebønner og frøgræs. Der produceres tilligemed 21.000 slagtesvin i en full line produktion Ejendommen er beliggende ved Middelfart på Fyn

Vi kunne godt tænke os at høre på hvilke af dine maskiner du har monteret LED lygter og hvilke funktioner har de på din bedrift?

Vi startede med at montere LED arbejdslamper af mærket CRAWER fra AgroLED på vores Fendt 828 SCR. Vi købte lygterne allerede en af de første dage jeres webshop var online. Vi fandt ret hurtigt ud af at det var utroligt komfortabelt at køre med – både af den årsag at man kan se meget bedre men også at man føler sig mindre træt på grund af de hvide lys. En anden årsag til at CRAWER mærket tiltalte os, var at de ligner de originale arbejdslamper på en prik og går samtidig ikke i radioen, men er stadig til at betale for. Vores 828’er bruges som sprøjtetraktor, men kører også korn og pløjer i sæsonenerne.

Efterfølgende købte vi lys vores to ældre Fendt traktorer, både til vores 930’er og 718’er. Hovedårsagen var egentlig at kontakterne til de rektangulære arbejdslamper der sidder i taget foran, simpelthen smelter fordi at de bliver så varme. LED arbejdslamperne fra Agroled.dk er kun på 40W hvorimod de originale fra HELLA er på 55W og vi oplever ikke længere at de smelter og har nu også et bedre lys, da vi ikke kun købte arbejdslamper til taget foran, men også de resterende hele vejen rundt. De to ældre damer her bruges til pløjning, kornkørsel og forfaldent arbejde.

Det seneste vi har investeret i er LED arbejdslamper til vores store Fendt 1038. Vi har valgt at købe disse lamper, da det nu er træls at komme op og køre i den om aftenen, når vi er vandt til fra de andre traktorer at have LED arbejdslamper. Vi havde som sådan ikke nogle problemer med de originale, som vi har haft på 930’eren og 718’eren men det er bare en lækker opgradering. På traktoren her passede alle arbejdslamperne fra Agroled.dk perfekt og var nemt at montere med de samme stik og stadig ligner de originale.

Har der været en særlig årsag til at du har udskiftet dine originale lygter med LED arbejdslamper?

Vi har udskiftet de gamle lamper af flere årsager. Først og fremmeste for at få et bedre lys når vi kører om aftenen, men særligt også problemet med at de originale lygter på de gamle traktorer smelter kontakterne. Man skal ikke skifte kontakterne mange gange før det bedre kan svare sig at få noget LED på i stedet.

Hvilke arbejdslamper har du monteret?

På vores Fendt 828 SCR har vi monteret i alt 8 stk. CR-1021 til taget bag på, indstigningsbøjler og bagskærme. Til taget foran, samt de to arbejdslamper i motorhjelmen har vi monteret i alt 6 stk. CR-1019

På 930’ern har vi monteret 4 stk. CRW4402 i taget foran, 2 stk. CR-1006 til taget bagpå og 4 stk. CR-1022 til bagskærme og indstigningsbøjler

På 718’eren monterede vi 2 stk. CRW4402 i taget foran, 2 stk. CR-1006 i taget bagpå og 4 stk. CR-1022 til indstigningsbøjler og bagskærme.

Vores Fendt 1038 skulle der lidt mere til. Der sidder forholdsvist mange arbejdslamper på sådan en stor traktor. Vi har monteret 10 stk. CR-1022 til taget bagpå, bagskærme og indstigningsbøjler. Derudover har vi monteret 4 stk. CR-1019 til taget foran samt 6 stk. FTD84 til de arbejdslamper i motorhjelmen.

Klik på linket og find alle ovenstående LED arbejdslamper her på webshoppen.

Gik monteringen efter planen?

Alle lamperne ligner de originale hvilket er et kæmpe plus. På vores 1038’er er alle stik nøjagtig ens så det taget ikke ret lang tid at skifte dem. Det samme kan man sige på vores 828’er. Det eneste problem der er på disse SCR modeller er, at der ikke er noget stik på ledningerne til arbejdslamperne i taget bagpå og man er derfor nødt til selv at klemme et stik på. Heldigvis var disse stik inkluderet i alle kasserne til CR-1021.

Vores to ældre Fendt traktorer har de været lidt nærige med stik fra fabrikken af, så man er derfor nødt til at klippe ledningen af den originale lampe og sætte et stik på til at tilslutte med men også her var der stik inkluderet i kassen til CR-1022. Når man først lige finder fidusen i at montere stikkene så tager det heller ikke særlig lang tid. Jeg tror at den tid det tager at sætte stik på, den sparer man i at skifte pære hele tiden på de gamle lygter.

Er du blevet positiv eller negativ overrasket over resultatet?

Vi er meget tilfredse med slutresultatet. Specielt fordi at alle LED arbejdslamperne ligner de originale og man ændre derfor ikke looket på sin traktor. De er med til at gøre det nemmere at arbejde i marken når det er mørkt, fordi at man kan se bedre og længere. Vi tror også på at traktoren bliver mere attraktiv hvis den en dag skal sælges.

Har du været i kontakt med vores kundeservice og hvor tilfreds har du været med dem?

Kundeservicen giver hurtig respons om man så ringer til dem eller skriver over Facebook. Man bliver rådgivet i hvilke lamper man skal købe til den specifikke maskine, så man på den måde undgår at komme til at købe nogle forkerte lygter.

Vil du i fremtiden anbefale Agroled.dk til andre?

Jeg vil bestemt anbefale LED lygter fra Agroled.dk til andre, af den årsag at det bare er super nemt og man får kvalitet for pengene. Hvis der opstår problemer, så findes der altid en tilfredsstillende løsning for dette.

Alt i LED belysning hos AgroLED

Hos AgroLED finder du alt i LED belysning til din gravemaskiner, landbrugsmaskiner og trailere. Hvad du har brug for et par nye LED forlygter eller LED baglygter i høj kvalitet, eller skal have udskiftet dine gamle lygter med et sæt nyt LED markeringslys og positionslys, finder du det hele på AgroLED. Du kan tilmed også finde forskelligt LED armatur og LED værkstedslys til eksempelvis garagen, værkstedet eller stalden.

betterstack-monitoring