Lavbundsjorde er gamle moser eller enge, hvor grundvandet permanent står højt. Derfor findes lavbundsjorde typisk i nærheden af vandløb, søer og kyster, da disse oftest er lavtliggende.

Særligt ved lavbundsjorde er, at disse områder oftest er rige på organiske materialer – også kaldet tørv, som indeholder høje niveauer af kulstof. Derfor fungerer lavbundsjorde som naturlige kulstoflagre, hvilket spiller en vigtig rolle for kulstofkredsløbet og for klima og miljø.

Klassificering

Da lavbundsjorde indeholder store mængder af tørv, som gør den rige på kulstof, har man valgt klassificerer dem i tre kategorier baseret på kulstofindhold: 

• Mineralske lavbundsjorde: ≤ 6% kulstof
• Kulstofrige lavbundsjorde: > 6% kulstof
• Tørvejorder: > 12% kulstof

Da Danmark både er et lavtliggende og fladt land, udgør lavbundsjorde cirka 20,5% af landets areal. Dette er svarende til omkring 900.000 hektar, hvor 290.700 af dem er  estimeret til at være kulstofrige lavbundsjorde.

Lavbundsjorde er et stort samtaleemne i diskussionen om klima og miljø, da disse landområder indeholder store mængder kulstof, som kan medføre en række miljømæssige fordele og ulemper.

CO2-udledning

Når lavbundsjorde drænes eller opdyrkes af landbruget, oxideres det organiske materiale, hvilket frigiver CO2 til atmosfæren. I 2023 udledte de drænede, kulstofrige lavbundsjorde alene 3,6 millioner tons CO2, hvilket svarer til 9% af Danmarks samlede udledninger. 

Selvom kulstofrige lavbundsjorde kun udgør en lille del af det danske landbrugsareal, står de for cirka en tredjedel af hele landbrugets udledning af drivhusgasser.

Derfor udgør lavbundsjorde en uforholdsmæssig stor klimabelastning i forhold til deres areal.

Kvælstofudvaskning

Når lavbundsjorde drænes, øges risikoen for udvaskning af kvælstof til nærliggende vandløb, hvilket kan forårsage iltsvind og forringe vandkvaliteten.

Fosforfrigivelse

Hvis dræningen ophører, kan der frigives bundet fosfor, hvilket kan føre til næringsstofbelastning i søer og vandløb.

Metanudledning

Ved vådlægning kan der opstå metanudledning fra nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold. Dette kan mindske klimagevinsten.

CO2-binding og reduktion af drivhusgasser

I modsætning til frigivelse af CO2 ved dræning og opdyrkelse, vil kulstoffet forblive i jorden,  hvis dette undgås. Dette bidrager til reduktionen af CO2-udledningen, da lavbundsjorde fungerer som kulstoflagre.

Forbedret biodiversitet

Mere end 80 procent af Danmarks moser og enge er forsvundet de seneste 200 år som følge af dræning og opdyrkning. Når lavbundsjorde tages ud af produktion, hvorefter den naturlige vandstand genoprettes, skabes der levesteder for en lang række sjældne og truede danske arter.

Det gælder eksempelvis:

• Majgøgeurt: En fredet orkidé, der trives i fugtige enge og rørsumpe
• Engperlemorssommerfugl: En truet sommerfugleart tilknyttet lysåbne vådområder
• Vandspidsmus: Danmarks mindste pattedyr, afhængig af rent vand og tæt vegetation langs vandløb
• Hvid stork: En ikonisk trækfugl, der fouragerer på åbne, fugtige lavbundsarealer

Desuden kan det genetablerede vådområder binde nuværende naturområder sammen og skabe større sammenhængende levesteder. Det giver flere arter mulighed for naturlig græsning, og forbedrer betingelserne for insekter, padder og plantearter på tværs af hele landskabet.

Kilde: Lavbundsjorde

Kvælstoffjernelse

Vådområder som lavbundsjorde kan binde og omdanne kvælstof, hvilket forbedrer vandkvaliteten i nærliggende søer og fjorde.

Udtagning af lavbundsjorde indebærer, at man stopper med at dyrke disse lavtliggende og kulstofrige landbrugsarealer og genopretter deres naturlige vandstand i stedet.

Udtagning af lavbundsjorde gavner både klima og miljø, og betragtes derfor som en del af den grønne omstilling.

I november 2024 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter den politiske trepartsaftale, der sætter en konkret ramme for udtagning af lavbundsjorde i Danmark.

Aftalen indeholder en målsætning om at udtage 140.000 hektar lavbundsjorde inkl. randarealer frem mod 2030. Heraf udgør kulstofrig lavbundsjord 70.000 hektar.

Det vil sige jorde med mere end 6% kulstof, som har den største klimaeffekt.

Til at understøtte indsatsen er der afsat betydelige midler:

• 9,4 mia. kr. blev afsat i den oprindelige aftale om et Grønt Danmark fra juni 2024
• Cirka 10 mia. kr. er yderligere blevet øremærket til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde via den politiske aftale
• 43 mia. kr. er samlet afsat til Danmarks Grønne Arealfond, som finansierer den bredere omlægning af dansk landbrug, herunder lavbund, skovrejsning og naturgenopretning

Som en del af aftalen indføres der også en CO2-afgift på 40 kr. pr. ton CO2 fra kulstofrige lavbundsjorde gældende fra 2028. Formålet er at skabe yderligere incitament til frivillig udtagning.

Kilde: FAQ: Omlægning af lavbundsjord

Selvom udtagning er det modsatte af opdyrkning, kan landmænd drage fordel af økonomiske incitamenter ved at deltage i udtagning og vådlægning af lavbundsjorde. 

Dette indebærer kompensationsordninger, der blandt andet dækker over værditab grundet ophør af traditionel dyrkning. 

For eksempel tilbyder Klima-Lavbundsordningen engangskompensation eller deltagelse i jordfordeling, hvilket kan hjælpe med at opretholde bedriftens økonomiske balance.

Se vores store sortiment af LED-belysning, hvis du er på udkig efter nye forlygter, baglygter, positionslys og arbejdslygter samt en masse andet belysning til din traktor.