72177776
info@agroled.dk
Produktsortiment
LED Guide

Guide til at vælge den rigtige belysning

Ved landbrugs- og industriarbejde er det utroligt vigtigt, at du anvender den rette belysning. Derfor har AgroLED gjort det nemt for dig og lavet en guide til at vælge den rigtige belysning

Læs med her og bliv klogere på hvad du skal være opmærksom på i jagten efter den rigtige belysning til eksempelvis værkstedet, garagen, traktoren eller lagerhallen. 

Lysstyrke

Lysstyrken måles ud fra en måleenhed kaldet lumen. Lumen fortæller noget om, hvor skarpt og kraftigt eksempelvis en lampe lyser. Jo højere lumen er, desto mere lys udsendes der.  

Lumen giver et bedre indtryk af, hvor meget en arbejdslampe lyser kontra måleenheden watt. Med watt er der ikke altid en retvisende sammenhæng mellem en lampes forbrug, og den mængde af lys, som lampen udsender.

En tommelfingerregel for antal lumen er:

  • 100-300 lumen svarer til en lysstyrke, som kan bruges til at navigere i mørke.
  • 300-1000 lumen svarer til en lysstyrke, der er kraftigt nok til at oplyse et rum i et hus.
  • 1000+ lumen er en meget kraftig lysstyrke. Til sammenligning udsender en billygte som udgangspunkt mellem 700-3500 lumen.

Skal du arbejde med landbrug eller industri, er det en god idé med en lumen på over 1000. 

Farvetemperaturen

Farvetemperaturen spiller en central rolle – særligt hvis det også omhandler arbejde i mørke. Farvetemperaturen har nemlig en direkte effekt på vores reaktions- og ydeevne. Det kan være svært at koncentrere sig og holde sig vågen i for svag belysning, hvilket også kan medføre til flere fejl og potentielt set farlige situationer. Derfor er det enormt vigtigt, at man får valgt den helt rigtige belysning. 

Farvetemperaturen måles i enheden kelvin (k), som spænder helt fra 0 til 10.000. Jo højere kelvin desto mere blåligt bliver lyset. Som udgangspunkt skelnes henholdsvis varme, neutrale og kolde farver som vist nedenfor: 

Varme farver: 2.7000 – 3.3000 Kelvin

Neutrale farver: 3.500 – 4.000 Kelvin

Kolde farver: 4.000 – 5.000 Kelvin

Typer af lyskilder 

Der findes flere forskellige typer af lyskilder at vælge imellem heriblandt halogen-, xenon- og ikke mindst LED-lys. 

Halogen-lys er nok den billigste at købe, dog er der en del ulemper ved denne type lys. halogen-lys har som udgangspunkt en mørkere, varmere farve, en kortere levetid og et højt energiforbrug. Der er også den store ulempe, at halogen-lyskilder bliver enormt varme og øger risikoen for, at der kan opstå brand.

Xenon-lys er stærkt og bruger ikke meget strøm i sammenligning til halogen. Der er dog den ulempe, at det tager lang tid for gassen at varme op. 

Til sidst er der LED-lys, som har en mere behagelig lysstyrke, som ikke er blændende. Der er også den fordel, at LED-lys er energibesparende og har en længere levetid. 

Strømforbrug og levetid

Strømforbruget og levetiden på den pågældende belysning har selvsagt også en betydning. Særligt i tider med en global energikrise, er det vigtigt at vælge en belysning, som ikke kræver for meget strøm. 

Som før nævnt har LED-lys et lavt strømforbrug og en længere levetid. LED-belysning kræver faktisk hele 10-15% mindre elektricitet end pærer for at producere den samme mængde lys. Derudover har LED-belysning også en længere levetid end eksempelvis halogen-lys. Som udgangspunkt har LED-lamper, hvad der svarer til 15.000 driftstimer. Til sammenligning har en halogenlampe omtrent 2.000 driftstimer, og en almindelig pære har kun omkring 1.000 driftstimer i sig.

Du kan læse mere om fordele ved LED lys her

Typer af arbejdslamper

Der findes et væld af arbejdslamper med forskellige formål. Det afhænger derfor af, hvilken type arbejde du skal udføre. 

Hos AgroLED har vi et bredt udvalg af LED arbejdslamper til blandt andet traktorer og andre maskiner. Vores arbejdslamper kan også bruges til:

  • Landbrug
  • Til både bilen og til trailere;
  • Traktor belysning
  • LED-halllys i forskellige effektniveauer
  • Facadebelysning og bevægelsesdetektorer
  • Forskellige typer bærbare lamper

Når du skal vælge en arbejdslampe, bør du tænke over, om den skal bruges til oplysning af et nærområde eller fjernområder.

Skal du oplyse et nærområde eksempelvis rundt om en traktor eller et andet køretøj, kan du passende benytte én eller flere arbejdslamper. Selv ved dårlig sigtbarhed, kan en arbejdslampe bidrage til at øge produktiviteten væsentlig. Skal du derimod bruge belysning til fjernområder, findes der et bredt udvalg af LED Barer og fjernbelysning i mange forskellige designs til mange anvendelser. 

betterstack-monitoring