72177776
info@agroled.dk
Produktsortiment
LED Guide

Ladegårde Tømmer og Beton ApS valgte en gratis lysplanlægning fra Agroled.dk

Hos AgroLED er vi jævnligt i kontakt med vores kunder. Vi har mange tilbagevendende kunder og kender mange af dem særdeles godt. Derfor er det altid dejligt at høre fra dem og om de har været tilfredse med hele processen. Det bruger vi for at kunne optimere os selv bedst muligt. I dag har vi et interview Rasmus Madsen fra Ladegårde Tømmer og Beton ApS. Rasmus har valgt en gratis lysplanlægning fra Agroled.dk til at kortlægge hvor han skal placere deres nye LED belysning til blandt andet et snedkerværksted.

Først og fremmest, hvad er Ladegårde Tømmer og Beton ApS for en virksomhed?

Ladegårde Tømmer og Beton ApS er en virksomhed der primært beskæftiger sig med tømrer- og beton arbejde. Mine forældre startede virksomheden tilbage i 2013. I øjeblikket beskæftiger virksomheden i alt 7 personer, fordelt på ejere, svende og lærlinge. Virksomheden har til huse i Glamsbjerg på Vestfyn. Det er også her at vi har fået lavet den gratis lysplanlægning i vores ene værksted blandt andet.

 

Kan du fortælle hvordan processen omkring lysplanlægningen har været og hvordan var dine forventninger til det output du har fået fra den?

Jeg synes faktisk at det var ret nemt. Jeg lavede en simpel Google søgning på LED belysning til værksted. Agroled.dk kom frem som en af de første og jeg gik derfor til deres hjemmeside. I første omgang havde jeg egentlig bare en tanke om at alle de eksisterende amature skulle udskiftes til nye. Inde på Agroled.dk’s hjemmeside faldt jeg så over at man kunne få lavet en gratis lysplanlægning. Her skulle man udfylde en formular med dimensionerne på rummene, samt det ønskede antal lux.

 

En dags tid senere modtog jeg en omfattende rapport, som med meget nøje detaljer viste at det var alt rigeligt kun med 12 nye LED amature inde i vores store værksted. Som nævnt tidligere, så havde jeg til en start blot regnet med at udskifte alle de eksisterende 18 stk. Selve rapporten viser både hvilken LED-enhed der er tale om, hvor mange der skal sidde og hvor de skal sidde i rummet. Derudover viser den også hvor mange lux der er på gulvet, både i gennemsnit men også meget detaljeret. Der er også nogle 3D illustrationer der viser hvordan det vil komme til at se ud i praksis, altså om der er skygger på gulvet osv. Jeg havde ikke regnet med en så detaljeret rapport, men kun hvor de forskellige enheder skulle sidde.

 

Udover rapporten modtog jeg også et tilbud direkte på de materialer at Mikkel fra Agroled.dk mente vi skulle bruge. I tilbuddet var der indsat CRAWER armatur – Linear på 60W med en lysfarve på 5000 kelvin. Jeg gik endnu en gang til Agroled.dk og kiggede på det armatur som var anbefalet men faldt også over et lignende armatur bare på 6000 kelvin. Herefter ringede jeg til Mikkel for at høre forskellen. Han forklarede mig at de 5000 kelvin ligner dagslys mest muligt og hvis man valgte en på 6000 kelvin, så kunne det risikere at man skal anstrenge øjnene en smule, da de ikke hænger højere end de nu gør og har et mere blåt lys. Derfor faldt valget på armatur med 5000 kelvin og det har vi bestemt ikke fortrudt! Jeg accepterede tilbuddet og ordren blev sat i gang og efter 2 hverdage stod vi med det hele i hånden.

Uddrag fra lysplanlægning

 

Hvad var begrundelsen for at udskifte jeres belysning til LED?

Først og fremmest var begrundelsen for at udskifte til LED at vi ville have en mere jævn belysning i en anden farve. Der sad i forvejen gammeldags lysstofrør i de rum som vi har udskiftet til LED. Inden vi skiftede til LED var der mange mørke områder i de rum vi har udskiftet. Årsagen til dette er nok en kombination af at de eksisterende ikke var placeret korrekt, men også fordi at der ikke var ret meget lys i dem. Enkelte steder var lysstofrørene også gået i stykker. En anden årsag til at vi valgte at udskifte de gamle var, at vi var trætte af at mange af armaturerne summede meget og det var et trælst miljø at arbejde i. Farven på de gamle lysstofrør var meget gule og det var trættende at arbejde i. Ved at vi har udskiftet til LED belysning og med rådgivning fra Agroled.dk og deres lysplanlægning så har vi nu fået et rigtig godt miljø at arbejde i. Både fordi at der ikke er nogle mørke områder mere, ingen summen længere men i særdeleshed fordi at LED belysningen virker meget mere som dagslys.

 

Uddrag fra lysplanlægning

 

Er du blevet positivt eller negativt overrasket over resultatet for udskiftningen?

Jeg er i den grad blevet positivt overrasket. Man glæder sig næsten til at tænde lyset hver gang, da der simpelthen bare er en kæmpe forskel! Vi har en del snedker maskiner stående på værkstedet som vi arbejder på. Her er det altså ret vigtigt at man kan se ordentligt. Det var også en af mine bekymringer, om der ville være lys nok til dette, når man reducerede antal enheder fra 18 til 12 stk. Det har dog vist sig ikke at være noget problem, tværtimod er det blevet endnu nemmere at se hvad man laver når man arbejder på maskinerne.

 

Før og efterbilleder fra snedkerværksted hos Ladegårde Tømmer og Beton ApS

 

Hvilke positive og negative oplevelser har i haft med LED-belysning kontra de gamle lysstofrør?

Jeg kan ærligt ikke komme på nogle negative oplevelser med den nye LED belysning. Jeg kan komme med en masse negative argumenter for de gamle lysstofrør! Udover vores værksted, så har vi et rum med en port i, hvor vi plejer at læsse bil fra. Her var belysningen mildt sagt elendigt før. Når vi skulle læsse bil om morgen eller om aftenen var vi nødt til at have pandelampe på, det problem har vi heldigvis ikke længere.

En anden ting som er meget positiv ved LED belysningen, det er at vi har reduceret vores elforbrug til belysning med 44%. Reduktionen kommer af at vi har monteret færre enheder end der sad i forvejen derudover har de enheder vi har udskiftet til et lavere Watt forbrug end de eksisterende. Det er derfor en WIN-WIN – vi bruger mindre strøm på belysning og har fået en belysning som er markant bedre end vi havde før. En anden kæmpe fordel er at LED armaturerne har en virkelig lang levetid på op mod 50.000 timer. Vi behøver derfor ikke at tænke på at skulle udskifte noget det lange stykke tid kontra lysstofrør hvor vi jævnligt skulle udskifte et ødelagt et. Det hele her er med til at forsvare investeringen.

 

Før og efterbilleder fra snedkerværksted hos Ladegårde Tømmer og Beton ApS

På baggrund af dine erfaringer, vil du så anbefale gratis lysplanlægning og LED belysning fra Agroled.dk

Jeg vil klart anbefale både LED-enheder men også lysplanlægningen fra Agroled.dk. Hele processen har været super nem og der har været god rådgivning igennem hele forløbet. Kvaliteten på de nye armaturer er virkelig god og jeg forventer ikke at vi skal tænke på belysning mere de næste mange år. I tilfælde af at det skal skiftes igen på et tidspunkt, så forventer jeg at omkostningerne til elektrikeren bliver mindre, da vi nu kender placeringerne men også fordi at armaturerne er super nemme at montere ledningerne i. Dette kan gøres uden værktøj da det blot er nogle klemmer man trykker ned på og så kan kablet føres ind, fortalte vores elektriker.

 

Før og efterbilleder fra snedkerværksted hos Ladegårde Tømmer og Beton ApS

 

 

Før og efterbilleder fra snedkerværksted hos Ladegårde Tømmer og Beton ApS

 

 

Før og efterbilleder fra læsserum hos Ladegårde Tømmer og Beton ApS

 

betterstack-monitoring