Kan du ikke finde de rigtige lygter? Prøv vores LED-Guide og find de rigtige lygter

her
72177776
info@agroled.dk
Produktsortiment
LED Guide

Regler for trailer belysning

Der er forskellige regler, der gør sig gældende, når det kommer til regler for trailer belysning. Det er vigtigt at huske, at det er lovpligtigt at have en vis form for belysning på traileren, så bilen kan ses tydeligt fra alle sider, når den kører på vejen. Belysningen er særlig vigtig for din og dine medtrafikanters sikkerhed.

Hvornår skal man have lys på traileren?

Det er ikke et krav at have baglygterne tændt på sin trailer, hvis man kører uden for lygtetændingstiden og lysene på din bil ikke er tændt. Det betyder med andre ord, at din trailer skal følge din bil.

Når det bliver mørkt og gadelygterne er tændt, så skal du også have tændt lys – både på din bil og din trailer! Du skal også tænde lyset på din trailer, hvis der er dårlig sigtbarhed som ved regn, sne eller tåge. Har du sat din trailer ordentligt til din bil, tænder du trailerens lys ved at tænde bilens nærlys.

Generelle regler for lys på trailer

Nedenstående er lovens minimumskrav for belysning og reflekser på trailer. Det er en fordel med ekstra lys og reflekser, for at øge trafiksikkerheden.

Gældende regler for reflekser:

Det er vigtigt, at du sikre dig, at alle de reflekser, der er på din trailer er hele og ubeskadigede.

Der er nogle generelle regler for, hvordan din trailer skal være udstyret med reflekser:

    • Der skal minimum være en gul refleks eller refleksbånd på hver side af traileren

    • Røde reflekser skal altid monteres bagpå og vende bagud

    • Gule reflekser benyttes til at markere siderne på traileren – det gør det nemt for dine medbilister at vurdere bredden på din trailer

    • Hvide reflekser placeres forrest på traileren, og skal altid vende fremad.

Specielt for belysning:

Det er nødvendigt for trafiksikkerheden, at belysningen på din trailer er i orden og overholder de gældende lovkrav. Du skal sikre dig, at baglygterne er hele og rene, så baglygterne kan gøre dine medbilister opmærksom på din position.

De gældende minimumskrav til belysning på trailer:

    • Du skal have to baglygter, som tydeligt skal lyse rødt og kunne ses på 300 meters. afstand. Vores LED baglygter opfylder naturligvis disse krav.

    • Din trailer skal have to blinklygter, som skal lyse gult og kunne ses tydeligt i sollys.

    • Dertil skal du have stoplygter, som skal lyse kraftigt rødt, når du bremser, og det skal være væsentligt kraftigere end baglygterne.

    • Trailer baglygterne må gerne være LED belysning.

Ovenstående ses ofte i en komplet trailer baglygte – også kaldet en kombilygte, hvor alle 3 er i samme baglygte. Desuden kan reflekserne ofte være en integreret del af baglygterne. Vi har forskellige modeller af kombilygter på vores hjemmeside. Du kan finde en af dem her.

Du skal også sørge for, at du har disse lys på din trailer, og at de virker:

    • Som minimum 1 nummerpladelygte med hvidt lys, så kraftigt at nummerpladen kan aflæses på 20 mtr. afstand også i mørke.

    • Hvis din trailer er bredere end 1.6 meter, skal du have to positionslygter monteret fremad

    • Er din trailer bredere end 2,1 meter, skal du have to positionslygter, der peger bagud. Lyset skal kunne ses på 300 meters afstand.

    • Såfremt traileren overstiger 6 meter. skal der være tydelige sidemarkeringslygter fordelt på siden, samt reflekser.
    • Afslutningsvis skal der være en rød trekantet refleks bagpå. Her hos AgroLED finder du forskellige røde trekanter, du kan bruge til din trailer.

Hvad er bøden for at køre uden lys på trailer?

Selvom du bør have den rette belysning på din trailer for din og dine medtrafikanters sikkerhed, så kan det måske også være en motivation ikke at få en bøde.

Udover, at dine lygter skal leve op til forrige afsnits retningslinjer, så skal lygterne på din trailer også være E-mærket, ellers kan det være din trailer ikke går igennem syn, og du kan risikerer en bøde.

Det koster generelt 1000 kr i bøde, og det gælder både, hvis:

    • Du køre uden lys.

    • Du glemmer dit baglys i lygtetændingstiden.

    • Eller der er fejl eller skade på bilens lygter.

 

Alt i belysning til din trailer

Siden den spæde start har vi specialiseret os i belysning til landbrugsmaskiner, lastbiler og trailere. Det betyder, at her på siden kan finde præcis den belysning du har brug for til din trailer. Foruden de føromtalte baglygter, har vi naturligvis også positionslys og slingrelygter til traileren samt blandt andet LED forlygter og LED arbejdslamper til eksempelvis traktorer. Husk at du altid kan fange os på telefon 72177776 eller info@agroled.dk hvis ud har spørgsmål til stort eller småt.

Regler for trailer belysning

betterstack-monitoring