Kundeservice holder lukket fredag d. 08/11-2024. Har du problemer med at finde de rigtige lygter til din traktor? Så prøv vores LED-Guide
herHvis du har en traktor og gerne vil bruge den på landevejen, er det vigtigt at have styr på de gældende regler. I dette blogindlæg ser vi nærmere på reglerne for traktor på landevejen og svarer på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring traktorkørsel.
Vi ser bl.a. på de forskellige typer af traktorer og deres anvendelsesmuligheder, samt hvem der må køre traktor og hvornår. Vi ser også på traktorkørekortet og dets betydning, samt hvilke krav der stilles til kørsel med en traktor på offentlig vej.
Hvis du er i tvivl om reglerne for traktor på landevejen, så læs med her og få styr på din kørsel.
Når man hører ordet ‘traktor’, har de fleste et relativt klart billede af, hvad det er. Men man skal faktisk være opmærksom på, at ikke alt, der traditionelt vil blive opfattet som en traktor, rent faktisk defineres som en traktor i forhold til færdselsloven.
I færdselsloven defineres en traktor som ‘et motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække et andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed.’
Det vil altså sige, at har du en traktor som kan køre hurtigere end 40 km/t, så er det efter færdselslovens definition faktisk ikke længere en traktor. Fra 2016 har man kunne få traktorer EU-typegodkendt til mere end 40 km/t, men hvis de skal anvendes i Danmark, skal de altså registreres som lastbil, og føreren skal derfor have stort kørekort samt kvalifikationsuddannelse.
Husk, at selvom du har en traktor, som fra fabrikkens side er konstrueret til at køre op til 40 km/t, er den maksimalt tilladte hastighed på færdselslovens område dog stadig på maks 30 km/t. Overskrider du denne hastighed med mere end 60%, kan det medføre en betinget frakendelse af kørekortet.
Der er en generel mindstealder på kørsel med farligt maskineri og sundhedsskadelige stoffer (fx sprøjtning) på 18 år. Selvom man evt. erhverver sig et traktorkørekort – som man kan som 16-årig – må man altså stadig ikke udføre al slags traktorarbejde.
Reglerne omkring mindstealder ved traktorkørsel er som følger:
Ved al kørsel med traktor på offentlig vej skal man altså være i besiddelse af enten et klassisk kørekort til en personbil eller have et såkaldt traktorkørekort. Traktorkørekortet kan man nemlig tage nogle år inden et almindeligt kørekort, og udover kørsel med selve traktoren giver det også tilladelse til kørsel med vogne og redskaber.
Man kan erhverve sig et traktorkørekort, fra man er 16 år, men man kan starte på øvelseskørsel tre måneder før sin 16-års fødselsdag. Teori-delen kan man faktisk allerede tage, når man er 15 år.
Grundlæggende findes der tre forskellige hovedgrupper af traktorer, som hver især må forskellige ting. De tre hovedtyper er:
Registrerede traktorer har hvid nummerplade med rød kant. Det er påkrævet at registrere sin traktor, hvis den skal anvendes til formål, som ikke relaterer sig til landbrug. Det kan f.eks. være, hvis den skal bruges til entreprenørkørsel. Traktorer, der skal anvendes til vejarbejde, renholdelse, snerydning og lignende, skal dog hverken registreres eller have nummerplade.
Godkendte traktorer har en hvid nummerplade med sort kant. Hvis du har en traktor, som alene skal bruges på et landbrug (f.eks. landbrugs-, gartneri- og skovejendom), og som tilhører ejeren eller forpagteren, behøver man ikke registrere den – den skal blot godkendes. En godkendt traktor må kun bruges på på den offentlige vej, hvis det drejer sig om transportopgaver, hvor der transporteres egne produkter, eller produkter der skal bruges på eget landbrug. Vognmandskørsel (transportopgaver for andre) må ikke udføres med en godkendt traktor. Transport af arbejdsredskaber kan foretages lovligt på offentlige veje mellem dele af ejendommen, også selvom redskabet ikke skal benyttes af samme traktor, som transporterer.
Traktorer der hverken er godkendt eller registrerede har ingen nummerplade. Maskinstationer må ikke bruge godkendte traktorer til deres arbejde, hvorfor disse ofte bruger ikke godkendte, ikke registrerede traktorer. Uindregistrerede traktorer kan bruges på offentlige veje i disse tilfælde:
En ikke godkendt, ikke registreret traktor må dog ikke benyttes alene som trækkraft af læssede vogne på offentlige veje, da den primære arbejdsopgave i så fald er godstransport, hvilket kræver en registrering af hele vogntoget.
Der er forskellige gældende regler for, hvilken belysning der skal være på en traktor for at sikre sikkerheden for både føreren og omgivelserne. Generelt set skal en traktor være udstyret med forlygter og baglygter, så andre trafikanter kan se traktoren i mørke eller dårlige vejrforhold. Derudover kan der også være krav om reflekser og andre synlighedsmarkeringer for at øge traktorens synlighed. Vi anbefaler til hver en tid LED forlygter og LED baglygter frem for eksemeplvis halogenlamper, grundet de mange fordele ved LED.
F.eks. skal traktorer, der kører på landevejen, ifølge færdselsloven altid være udstyret med rotorblink. Rotorblink er et lys, der roterer i en cirkelformet bevægelse. Det gør traktoren let genkendelig for andre køretøjer på vejen. Rotorblinket kan være placeret forskellige steder på køretøjet. Fælles for dem alle er, at de skal vise deres position og markerer, hvor de er for andre trafikanter.
Mangler du én eller flere lygter til din traktor eller landbrugsmaskine, kan du med fordel tage et kig på vores store udvalg af LED arbejdslamper, markeringslys eller slingrelygter.
Vil du læse mere om forskellige belysningsregler? Læs vores blogindlæg om regler for traktorbelysning eller vores artikel om regler for brug af rotorblink og blitzblink.
Hos AgroLED er vi specialister i belysning til traktorer, landbrugsmaskiner, trailere og lastbiler. Ønsker du at høre mere om vores produkter, eller har du spørgsmål til regler for belysning, er du altid velkommen til at kontakte os.